Om Twinheat
HISTORIE - udvikling af biobrændselsanlæg
(flisstoker/pillefyr)
Twin Heat startede i 1980 ved "Johannes Pedersen Maskinfabrik" i
Viborg. Fabrikken var på det tidspunkt beskæftiget med produktion
af pladedele m.m. til bilindustrien. "Twin Heat
Biobrændselsanlægget" (flisstoker/pillefyr) blev udviklet som et
alternativ til den dyre fyringsolie.. hovedbrændslet var på det
tidspunkt kul.
I løbet af 80èrne blev der udviklet et bredt program af
Biobrændselsanlæg. Anlæggene spændte fra kompakte anlæg på 10kW,
til mindre industrianlæg på op til 250kW. Hovedbrændslerne var nu
kul, flis og halm.
Siden slutningen af 80érne er der sket en stor udvikling, der gør
at Twin Heat i dag er førende indenfor udvikling og produktion af
Biobrændselsanlæg til private og industri. Anlæggene spænder fra 10
- 250kW,- brændslerne der anvendes er primært træpiller, korn og
flis. I perioden fra 1995 og frem til i dag, er der solgt flere
tusinde anlæg, primært på det danske marked.
PROFIL
En stor del af produktionen foretages i dag af vor danske
underleverandører.
Vor målsætning er at kunne udvikle og producere professionelle
stokeranlæg til både industri og privat. Vi lægger stor vægt på
kvalitet og funktion samt fleksibilitet mht. brændselsvalg, og
selvfølgelig tilfredse kunder.
Twin Heat beskæftiger i dag ca. 15 medarbejdere
Vi ser frem til at høre fra dig.